Særlige strejf langs kysten i Thy

23.-27. marts 2026

Pris kr. 5.995,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-

  • Inklusiv fuld forplejning.
  • Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.
  • Maks 38 deltagere pr. hold

Glæd dig til at opleve nogle af de helt særlige strejf af Thy langs kysten i Thy - et højskoleophold hvor du bliver forkælet gennem spændende naturoplevelser, inspirerende fortællinger og uforglemmelige oplevelser. I løbet af ugen nyder vi film i vores egen biograf, Agger Bio, tager ud på små vandreture og besøger lokale ildsjæle og iværksættere. Du skal blot lade dig inspirere af et veltilrettelagt program og tage dig en velfortjent pause fra hverdagen. Vi besøger bl.a. Thy Whisky på Gyrup, hvor vi skal høre om deres whisky-eventyr, Skibsted Yoga og i Sydthy Kurbad i Hurup, vil du blive budt indenfor i et af landets smukkeste kurbade, hvor der er tid til afslapning, nærvær og lindrende bade, både indendørs og udendørs.

Indkvartering i lejligheder

Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse. 

Medvirkende

Jens Pedersen, Formidler og frivillig i Nationalpark Thy
Sydthy Kurbad i Hurup
Michael Andersen, ejer Agger Darling
Karen Louise Erichsen, Bestyrelsesformand i Nationalpark Thy og ejer af Skibsted Yoga
Thorkild Møller, Turguide
Nicolas Min Jørgensen, indehaver af Michelin Restaurant TRI i Agger

Kursusvært
Lene Smed

Arrangør

Agger Seniorhøjskole

Program

MANDAG D. 23. MARTS

12 – 13 Ankomst og indkvartering
13.15 Frokost
14.00 Velkomst og præsentation
14.30 Vandring i og omkring Agger v. Jens Pedersen, ca. 4 km.
18.00 Aftensmad
19:30 Fortælling i Agger Bio om Nationalpark Thy v. bestyrelsesformand, Karen Louise Erichsen

Off

Mandag eftermiddag byder på en guidet historisk tur i og omkring Agger by med Jens Pedersen, lokal aggerbo og guide.
Han leder os på kryds og tværs af Agger, imens han deler ud af sin viden om fiskerbyen – både før og nu.
Agger vandringen er på 4 km.

TIRSDAG D. 24. MARTS

8.00 Morgenmad
8.45 Morgensang og gennemgang af dagens program
9:30 Afgang til Sydthy Kurbad i Hurup
13.00 Afgang til Agger
13.15 Frokost
15.00 Besøg på Aggers ”Guldkyst” og spillestedet Agger Darling
18.00 Aftensmad
19.30 På Stjernekig ved havet i Agger med turguide Thorkild Møller

Off

Sydthy kurbad

I Hurup ligger et moderne kurbad med inde- og udearealer, hvor du kan prøve forskellige saunaer med himalayasalt, finske saunaer og en sved-tipi.
Derudover er der dampbad, oplevelsesbruser, koldtvandsrum,infrarøde kabiner og et stort massagebassin.
Udenfor i kurbadshaven kan du ligeledes forkæle dig med spa og vildmarksbade, samt en saltlagune.
Glæd dig til dette afstessende besøg i de smukke og afslappende omgivelser.

Off

Agger Darling

Restaurant og koncertsted ejes af Mikael Andersen. Mikael er landkrabbe fra Hurup (10 km væk) og flyttede for få år siden tilbage til Thy og til Agger.
Han har været en af igangsætterne til Aggers rivende udvikling de seneste år.

Off

Guldkysten er en samling af ”De gamle fiskerhuse/redskabsskure” på havnen i Agger.
Her er gemmer der sig ufortalte historier fra det barske liv ved kysten. 

Off

På Stjernekig ved havet i Agger.

Vi får besøg af turguide og oplevelsesoperatør, Thorkild Møller.
Han vil guide os rundt på vinter-himlen og fortælle om stjernerne.
Sammen tager vi ud under stjernebillederne i Agger og oplever storheden over os.

img

ONSDAG D. 25. MARTS

8.00 Morgenmad
8.45 Morgensang og gennemgang af dagens program
9.30

Busafgang til Turdag: Vi oplever vestkysten, de små kystbyer og den storslåede natur undervejs med flere stop på turen.
    - Nationalparkcenteret i Vorupør, foredrag ved Nationalpark leder, Else Østergård Andersen
    - Besøg på Vorupør gamle kirkegård, fortælling ved Jimmi Munk Larsen
    - Besøg på Gyrup v. Thy Whisky

18.00 Aftensmad
19.30 Besøg og fortælling, Nicolas Min, ejer af michelin-restaurant TRI i Agger

Off

Nationalparkcenteret – Foto: Rasmus Hjortshøj

Nationalparkcenteret i Nr. Vorupør er det første af sin slags i Danmark og åbnede den 15. juni 2021. Det 700 m2 store velkomstcenter er bygget nænsomt ind i den eksisterende klit og ligger således midt mellem byen og den vilde natur. Nationalparkcenteret er en portal til naturen og de mange oplevelser i Nationalpark Thy. I besøgsstedets udstilling kan du hente viden om landskabsdannelsen og den helt særegne natur i Nationalpark Thy. Om dyre- og planteliv på de forskellige typer klithede. Om sandflugt, historisk udvikling og meget mere.

Off

På Vorupør gamle kirkegård gemmer der sig fantastiske fortællinger, som formidles på aller bedste vis at historiker, Jimmi Munk Larsen – GLÆD DIG!

Off

Thy Whisky

Et af verdens eneste single estate whiskydestillerier. 100% økologisk og familieejet. Skabt ud fra en drøm om at lave verdens bedste whisky fra markerne omkring os.Thy Whisky er dansk økologisk whisky, lavet på slægtsgården Gyrup i Thy. Vi bruger udelukkende korn fra vores marker til at skabe vores whisky og spiritus - maltet, mæsket og destilleret på gården.”

Off

Nicolas Min Jørgensen fortæller om Restaurant Tri
der fik en Michelinstjerne i 2023. 
 ”Med Vesterhavet, Limfjorden og markerne
 som vores naboer, har vi på TRI helt unikke muligheder
 for at følge og præsentere 
sæsonen på tallerkenen året rundt.” 

TORSDAG D. 26. MARTS

7.00 Mulighed for en skefuld morgenmad
7.30 Vi går solen i møde – gåtur til Krik på 4 km
8.30 Mulighed for morgendyp og sauna
10.30 Brunch
12.30 Busafgang til Skibstedgård
13.00 En dag med selvforkælelse i helt særlige omgivelser og stemninger på Skibstedgård.
16.00 Busafgang til Agger
18.00 Afskedsmiddag.
19.30 Musikalsk aftenarrangement med West Road

Off

Mini-retræte på Skibstedgaard – oplev Sydthys storslåede istidslandskab, den gamle herregård Skibstedgård og slut dagen af med et afslappende gongbad.
Blid yoga og gongbad i Bakkehuset, der er Skibstedgaards yogahus, hvor vi tænder op i brændeovnen og runder dagen af. Oplev en dyb afspænding med forskellige klanginstrumenter.

Off

West Road er navnet på et lokal band fra Helligsø i Thy, der består af Lene og Torben. De underholder torsdag aften med autentisk musik, fortolkninger og fortællinger – blandet med fællessang og med momenter af intimkoncert, hvor man mærker intensiteten, glæden og nærheden, som musikken skaber.

 FREDAG D. 27. MARTS

8.00 Morgenmad
8.45 Morgensang og gennemgang af dagens program
9.15 Nøgleaflevering
9.30 Formiddagsfilm i Agger Bio eller ud i naturen? Du bestemmer selv. 
12.00 Frokost og tak for denne gang.

Off

Agger Seniorhøjskole ligger et stenkast fra Vesterhavet og fuglereservatet Agger Tange