Praktisk info

Ankomst og afrejse

Vores højskoleophold forløber mandag til fredag. Typisk starter det egentlige program og fælles velkomst først over middag om mandagen, da vi ønsker at tilgodese de kursister, der måtte komme langvejs fra. (Se programdetaljer ved hvert kursus). Der kan dog tjekkes ind allerede fra kl. 12, og der vil blive serveret en frokost til dem, som kommer før den fælles velkomst. På afrejsedagen om fredagen slutter programmet typisk efter frokost. 

Ekstra overnatning?

Det er muligt at tilkøbe en ekstra overnatning i ferielejligheden både før og efter kurset.

Parkering

Er du i egen bil, har du mulighed for at parkere lige ude foran din ferielejlighed. Lettere bliver det ikke. Vi har også en tilhørende parkeringsplads foran centerbygningen med 3 ladestandere til el-bil. Ladestedet er drevet af Clever og har to "CCS DC 150kW" samt 8 "Type 2 AC 23.04kW" udtag. 

Offentlig transport

Der er ingen forbindelser med offentlig transport direkte til Agger Seniorhøjskole. Den nærmeste togstation er beliggende i Hurup. Vi vil dog gerne gøre det så bekvemt for dig som kursist at nå frem til os, selvom offentlige transportmuligheder er begrænsede i vores område. For at imødekomme dette, tilbyder vi at vores kursister kan arrangeres at blive afhentet direkte fra Hurup Station. Ønsker du dette, så giv besked om dette ved tilmelding. 

Tilmelding og betaling

Du kan enten ringe til os eller udfylde tilmeldingsformularen under fanen Tilmeld. Tilmeldingsformularen er en forespørgsel, og først når du efterfølgende bliver kontaktet af os, og vi har modtaget første rate af kursusbetalingen, er din tilmelding endelig. 

Step 1: Udfyld tilmeldingsformularen eller giv os et kald.

Step 2: Du modtager en mail, hvor vi beder dig indbetale kr. 2.000,- af kursusbeløbet, og du er nu tilmeldt kurset ved betaling af denne første rate. Det fulde beløb skal betales senest 6 uger før kursusstart.

Der kommer ikke nogen bekræftelse på indbetalingen. Vi sender en rykker ved manglende betaling.

Afbud

Ved afbud senest 3 uger før kursusstart: Kursusbetalingen refunderes minus 500,- kr. pr. person. 
Ved afbud under 3 uger før kursusstart: Intet refunderes. Der kan med fordel tegnes afbestillingsforsikring hos f.eks. Europæiske Rejseforsikring. Forsikring skal være tegnet, inden kurset bestilles. 

Krav til fysisk formåen

Gåture i naturen er en del af alle vores kurser, så for at kunne deltage i alle aktiviteter, så skal man kunne gå 5-6 km. i et normalt tempo. Der kan være kurser, hvor der bliver gået endnu længere. Det fremgår af det enkelte kursusprogram. Hvis man ikke kan fysisk kan være med, så kan man stadig deltage på kurset. Der vil dog være aktiviteter, som man dermed er afskåret fra. 

Hund?

Man kan godt have en hund med, men den kan ikke komme med på busture mv. og må heller ikke opholde sig i fælleslokalerne, hvor vi spiser, har foredrag med videre. 

Det vil altså sige, at den primært skal opholde sig i den ferielejlighed, som du også vil bo i. Ønsker du at medbringe hund, så giv besked om dette ved tilmelding.