Kunst og kultur i Thy

5. - 9. oktober 2026

Pris kr. 5495,-

Tillæg enkeltværelse: 800,-

- Inklusiv fuld forplejning.
- Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.
- Maks 38 deltagere pr. hold.

Dyk ned i en verden af kunstnerisk udfoldelse og kulturel opdagelse og fordybelse i dette kursus. Lad dig inspirere, udfordre og berige dine sanser gennem en spændende uge, hvor vi udforsker de skønne riger af kunst og kultur.
Vi ser nærmere på de lokale aktører og lader vores kursister opleve autentisitet og de ildsjæle som brænder for det de inspireres af.
I et fint samspil med naturen i og omkring Agger får man uundgåeligt også en bid af Nationalpark Thy med hjem fra opholdet.
Alt imens du bor i første klitrække til Vesterhavet i kystbyen Agger i din egen ferielejlighed. 5 dages højskoleophold fyldt med indsigt, fællesskab, oplevelser, foredrag og sang.

Indkvartering i lejligheder
Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse.

Medvirkende

Medvirkende
Jens Pedersen, turguide og frivillig i Nationalpark Thy
Kirsten Kjærs Museum
Niels Halds Fabelverden
Rundviser i Thy Lejren
Jimmy Munk Larsen, historiker.
Film i Agger Bio efterfuldt af aktuelt foredrag
Agger Darling
Heltborg Museum
SMK i Doverodde
Kunsthal Thy
Vestervig Kirke
WestRoad, lokalt band

Kursusvært
Lene Smed

Arrangør

Agger Seniorhøjskole

Program

Mandag d 5. oktober

12 - 13 Ankomst og indkvartering
13.15 Frokost
14.00 Velkomst og præsentation
14.30 Vandring i og omkring Agger ved Jens Pedersen.
Fortælling om Agger skulpturpark
18.00 Aftensmad
19.30 Film i Agger Bio

Off

Mandag eftermiddag byder på en guidet historisk tur i og omkring Agger by, hvor Jens Pedersen, lokal aggerbo og guide, fortæller den spændende historie om aggerboernes levevilkår og om Agger bys udvikling. Vi kommer forbi gamle, autentiske huse, heriblandt Fiskerhuset, der i dag er et museum og De Sorte Huse, som er en samling af karakteristiske sorte træhuse, hvis historie er knyttet til kystsikringen. Vi ser den nye skulpturpark af Jens Erik Kjeldsen. Undervejs nydes den forskelligartede natur.
Turen er på 6 km.

Tirsdag d. 6. oktober

7.00 Mulighed for morgenmotion/svømning
7.30 Morgenmad og morgensang
9.00 Busafgang på Tur-dag
Besøg i Niels Halds Fabelverden i Frøstrup
Kirsten Kjærs museum ved Frøstrup.
Frokost
13.00 Rundvisning i Thy Lejren ved Frøstrup.
15.30 Historiske fortællinger fra fiskerlejet Vorupør i en vandring på Vorupør gl.
kirkegård ved historiker Jimmy Munk Larsen
18.30 Aftensmad
20.00 Aftenhygge

On

”Sjove og mærkværdige væsner pibler ud på alt fra lærreder, dørkarme og stoleben”. I Niels Halds Hus er der ingen grænser for hvor penslen har været. Overalt findes fantasifulde malerier og små skulpturer af keramik og glas – udendørs såvel som indendørs. Niels Hald boede de sidste 10 år af sit liv i Frøstrup og døde i 2021. Både huset, haven, værkstedet og al hans kunst er bevaret. Huset står autentisk, drives af frivillige - og er åben for besøgende.

Off

Thy Lejren er et kollektivt samfund med ca. 100 indbyggere. Kollektivet blev grundlagt i 1970 efter foreningen Det Ny Samfund købte jorden med det formål at afholde en sommerlejr inspireret af Isle Of Wight-festivalen i England og Woodstock i USA.

Traktor i thy lejren

velkommen i Thy lejren

Off

Ulykker på havet, Indre Mission, drukkenskab og meget mere Øst for Kystvejen ved Nørre Vorupør ligger en ganske særlig kirkegård, hvor de tilgroede grave fortæller historier om en helt anden tid. Ulykker på havet, Indre Mission, drukkenskab, familietragedier og rejser til den nye verden. Historiker Jimmy Munk Larsen, der har skrevet både speciale og en bog om netop denne kirkegårds skæbner, vil tage os med ind i en stemningsfyldt livslomme, hvor gravstenene bærer stærke vidnesbyrd om det barske liv ved havet. En special og anderledes kirkegårdvandring

Off

Jimmy Munk Larsen, historiker.

Onsdag d. 7. oktober

7.00 Mulighed for morgenmotion/svømning
8.00 Morgenmad og morgensang
9.30 Film i Agger Bio (program kommer senere)
12.00 Frokost
13.00 Oplæg/Fortælling til formiddagens film (program kommer senere)
15.30 Besøg på Agger Darling, restaurant og spillested
18.00 Aftensmad
20.00 Aftenhygge

Off

Agger Darling ejes af Mikael Andersen. Mikael er en landkrabbe fra Hurup (10 km væk) og flyttede for nogle år siden tilbage til Thy og til Agger - og har været en af igangsætterne til Aggers rivende udvikling. Agger Darling er både en restaurant og et spillested for kendte kunstnere.

Torsdag d. 8. oktober

7.00 Mulighed for morgenmotion/svømning
8.00 Morgenmad og morgensang
9.30 Busafgang fra Agger
Rundvisning på Heltborg Museum, hvor vi ser nærmere på Jens Søndergaard’s malerier
Besøg på SMK Thy – Statens Museum for Kunst – i Doverodde.
Mulighed for besøg i Kunsthal THY
Rundvisning i Vestervig kirke
18.30 Aftensmad
20.00 Koncert med West Road

Off

SMK Thy er Danmarks nationalgalleri i nye rammer, beliggende i naturskønne omgivelser ved Limfjorden i Doverodde gl. Købmandsgård. Her er der plads og rum til fordybelse og kunstoplevelser af højeste kvalitet.
Museet åbnede i sensommeren 2025 efter en gennemgribende renovering af de gamle autentiske bygninger. I løbet af den første måned valgte mere en 20.000 gæster at besøg Statens Museum for Kunst’s nye afdeling i Doverodde.

Off

Vi besøger Vestervig kirke, der er opført i 1140 – 60 og er Nordens største landsbykirke. Birthe Aarup, kirkesanger, giver os en historisk rundvisning i den smukke store kirke

Off

West Road er navnet på et lokal band fra Helligsø i Thy, der består af Lene og Torben. De underholder torsdag aften med autentisk musik, fortolkninger og fortællinger – blandet med fællessang og med momenter af intimkoncert, hvor man mærker intensiteten, glæden og nærheden, som musikken skaber.

Fredag d. 9. oktober

7.00 Mulighed for morgenmotion/svømning
8.00 Morgenmad og morgensang
9.15 Nøgleaflevering
9.30 Besøg på Lodbjerg Fyr
Guidet tur med Jens Pedersen
12.00 Frokost og afslutning og tak for denne gang.

Off

Engang var fyret livsnødvendigt for Vesterhavets søfolk. I dag er Lodbjerg fyr et af de mest besøgte steder i Nationalpark Thy, omgivet af enestående natur. I den gamle fyrmesterbolig ved Lodbjerg Fyr er der nu indrettet en hyggelig café, Jens dykker ned i fyrets liv og tider og afslører de hemmeligheder, det bærer fra sin plads ved kysten.

Off

*Ret til ændringer i programmet forbeholdes