Vind i håret

2.-6. november 2026

Pris kr. 5.495,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-

  • Inklusiv fuld forplejning.
  • Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.
  • Maks 38 deltagere pr. hold

Vi hylder naturens kraftfulde elementer i denne kursusuge, hvor det gennemgående tema er vind og energi. Vær med til en uge fyldt med spændende udflugter, fortællinger og oplæg, der relaterer til Vind i håret! Vi vil blive blæst igennem ved molen, hvor vi lader os føre af vindens sus og lytter til havets brusende symfoni. Vi tager på besøg i Østerild Testcenter for verdens største vindmøller. Vi skal hører om surfernes passion for vind og bølger. En aften går vi på ravsafari ved havet og ser om vi kan finde noget af havets guld.
Glæd dig til Spændende oplæg og ekskursioner i det Thy’ske landskab!

Indkvartering i lejligheder

Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse. 

Medvirkende

Jens Pedersen, turguide og frivillig i Nationalpark Thy
Rundviser i Østerild Testcenter
Jane Kruse, forstander Nordisk Folkecenter for vedvarende energi.
Gitte Jensen, lokal aggerbo og fortæller
Dennis Green Thomsen, ravsafariekspert
Jimmy Munk Larsen, historiker og fortæller
Westroad, lokalt band

Kursusvært
Lene Smed

Arrangør

Agger Seniorhøjskole

Program

Mandag d. 2. november

12 – 13 Ankomst og indkvartering
13.15 Frokost
14.00 Velkomst
14.30 Vandring i og omkring Agger ved Jens Pedersen
18.00 Aftensmad
19.30 Film i Agger Bio

Off

Mandag eftermiddag byder på en guidet historisk tur i og omkring Agger by, hvor Jens Pedersen, lokal aggerbo og guide, fortæller den spændende historie om aggerboernes levevilkår og om Agger bys udvikling. Vi kommer forbi gamle, autentiske huse, heriblandt Fiskerhuset, der i dag er et museum og De Sorte Huse, som er en samling af karakteristiske sorte træhuse, hvis historie er knyttet til kystsikringen. Turen er på 6 km.

Tirsdag d. 3. november

8.00 Morgenmad, morgensang og gennemgang af dagens program
9.30 Afgang med bus til Østerild besøgs- og testcenter
Turen går videre til Vesterhavet, hvor vi spiser frokost og får vind i håret
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenhygge

Off

Verdens vildeste vindmøller:
Vi skal opleve de imponerende møller helt tæt på og lære om vind og vindenergi i det flotte besøgscenter ved Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild

Off

En Fortælling om surferne i Thy- Cold Hawaii.

Onsdag d. 4. november

8.00 Morgenmad, morgensang og gennemgang af dagens program
9.30 Afgang til Nordisk Folkecenter for vedvarende energi. 
Rundvisning v forstander, Jane Kruse
13.00 Frokost
14.30 Eftermiddagskaffe
15.00 Fortællingen om byerne der forsvandt i havet, ved Gitte Jensen, lokal Aggerbo
18.00 Aftensmad
19.00 Ravsafari med Dennis Green Thomsen

Off

Nordisk Folkecenter For Vedvarende Energi Blev grundlagt i 1983 og har gennem alle årerne givet information om og forsket i vedvarende energi og energibesparelser. En række eksperimentelle bygninger og talrige forsøgsanlæg illustrerer forskningens karakter. Desuden arbejdes der med energibesparelser og besparelses-teknologier

Off

Vi leder efter rav med UV-lygter. Det er som at gå på skattejagt, men med en ekstra gnist af natur og eventyr. Ravjagt er en sjov måde at komme ud om aftenen i de kolde måneder og lede efter disse skatte fra havet. Rav kan være helt forskelligt af både udseende og udtryk, men er altid helt unikt. Skabt af tiden i havet og det underlag det har formet sig i.

Torsdag d. 5. november

8.00 Morgenmad, morgensang og gennemgang af dagens program
9.30 Den Lange Mole, guidet tur ved Jens Pedersen
12.30 Frokost
Fri eftermiddag
18.30 Afskedsmiddag
20.00 Koncert og fællessang med West Road

Off

Den lange mole: mellem 1900 -1908 byggede man 29 høfder nord og syd for Agger for at sikre kysten. Den lange mole er den længste og kraftigste og går 800 m ud i havet

Off

West Road er navnet på et lokal band fra Helligsø i Thy, der består af Lene og Torben. De underholder torsdag aften med autentisk musik, fortolkninger og fortællinger – blandet med fællessang og med momenter af intimkoncert, hvor man mærker intensiteten, glæden og nærheden, som musikken skaber.

Fredag d. 6. november

8.00 Morgenmad, morgensang og gennemgang af dagens program
9.15 Nøgle aflevering / tjek ud
9.30 Besøg på Lodbjerg Fyr, guidet tur med Jens Pedersen
12.00 Frokost og tak for denne gang.

Off

Engang var fyret livsnødvendigt for Vesterhavets søfolk. I dag er Lodbjerg fyr et af de mest besøgte steder i Nationalpark Thy, omgivet af enestående natur. I den gamle fyrmesterbolig ved Lodbjerg Fyr er der nu indrettet en hyggelig café, Jens dykker ned i fyrets liv og tider og afslører de hemmeligheder, det bærer fra sin plads ved kysten.