Strik, Stræk og Stjernestrimler

D. 30. november – 4. december 2026

Pris kr. 5.495,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-

  • Inklusiv fuld forplejning.
  • Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.

I denne uge får du mulighed for at fordybe dig i dit helt eget strikkedesign sammen med Berith Fyhring, iværksætter og ejer af virksomheden Design Agger. Berith har mange års undervisningserfaring og afholder jævnligt kreative kurser og workshops. Med udgangspunkt i en grundopskrift, skaber DU din egen visuelle fortælling. Vi går på opdagelse i naturen omkring Agger Seniorhøjskole og lader os inspirere af områdets motiver, farver og former, inden du igennem skitser, strikkeprøver og en farverig ”garn-buffet” bliver klar til at gå i gang med dit helt eget designede strikkeprojekt.

Undervejs i opholdet strækker vi os sammen med fysioterapeut Nina, synger sammen, lytter til fortællinger og ser film i Agger Bio. Vi går på stjernekig - på decembers himmel, på stranden ved havet i Agger efter rav og laver kreative udfoldelser med stjernestrimler.

5 dages højskoleophold fyldt med indsigt, fællesskab, oplevelser, foredrag og sang.

Indkvartering i lejligheder

Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse.

Medvirkende

Jens Pedersen, turguide og frivillig i Nationalpark Thy
Berith Fyhring, Iværksætter og ejer af Design Agger
Lotte Littau Kjærgaard, indehaver af strikkefestivalen, Wool Days Thy - og Kiosk WDT
West Road, lokalt band
 

Kursusværter
Lene
Kursusvært
Karen

Arrangør

Agger Seniorhøjskole - Tfl 22 83 77 70

Program

MANDAG D. 30.November

 

Off

Berith Fyhring er iværksætter og indehaver af virksomheden Design Agger. Hun har mange års undervisningserfaring og arrangerer jævnligt kreative kurser og workshops. Derudover designer og skaber hun strikkeopskrifter, der henter inspiration fra den omkringliggende natur i Thy. Hun er den ene halvdel af ”designteamet”, der har udviklet mønsteret til ”Thy-sweater-serien”.

Berith

Vi Går ud i naturen på Agger Tange og samler inspiration til motiver og farver til din helt egen designede sweater. Vi kigger ud over fuglereservatet, klitterne og havet. Du opfordres til at tage billeder undervejs, som du kan bruge til at tegne efter senere.

Agger-Tange

TIRSDAG D. 1. December

 

Off

Lodbjerg fyr et af de mest besøgte steder i Nationalpark Thy, omgivet af enestående natur. Jens dykker ned i fyrets liv og tider og afslører de hemmeligheder, det bærer fra sin plads ved kysten.

Lodbjerg fyr

ONSDAG D. 2. December

 

Off

Vi besøger Berith Fyhring i Design Agger, hvor der er mulighed for at indkøbe garn til strikkeprojektet. Berith fortæller og viser rundt i hendes butik og cafe.

Strik trøje

TORSDGAG D. 3. December

 

Off

West Road er navnet på et lokal band fra Helligsø i Thy, der består af Lene og Torben. De underholder torsdag aften med autentisk musik, fortolkninger og fortællinger – blandet med fællessang og med momenter af intimkoncert, hvor man mærker intensiteten, glæden og nærheden, som musikken skaber.

West Road

FREDAG D. 4. December

 

Off

Hvordan strikker man en strikkefestival sammen…? Hør Lottes fortælling fra medstifter af Creativ Company, Holstebro – til strikkerfestival i Hurup Thy. Lotte Littau Kjærgaard har overtaget konceptet fra den tidligere Fanø Strikkefestival og flyttede fra september 2024 den årlige begivenhed til Thy, hvor hun viderefører strikkefestivalen under navnet Wool Days Thy. Hun vil stræbe efter at skabe et nyt lokalt fyrtårn og en succesfuld begivenhed for hele egnen, hvor lokal forankring og engagement går hånd i hånd med kreativitet, højt humør, fællesskab og de mange bundlinjer.

Strikkerfestival

Lotte tror på at håndarbejde – og især det at strikke og hækle er så vigtig en del af vores kultur og kulturarv, at det skal fastholdes og bevares. Derfor vil hun skabe Danmarks bedste og mest naturskønne strikkefestival af så høj kvalitet, at strikke- og garnentusiaster fra både ind- og udland vil vende tilbage år efter år.

håndarbejde