Strikkedage i Thy

18. januar –22. januar 2027

Pris kr. 5.495,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-

  • Inklusiv fuld forplejning.
  • Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.

Dette er et kursus i at bruge, lege og strikke med rester og finpudse teknikkerne ved Karen Ekmann, underviser og farverig Thybo. Hvordan bruger man sit restegarn på en spændende måde, skal man være styrende og selektiv - eller fri og legende? “Vores garnrester bærer på en historie, ligesom vi gør. De har akkompagneret vores kreative gøren og laden gennem forskellige livsfaser, og nu får de nyt liv. Vi skal lege og kreere smukke ting, der på den måde kommer til at afspejle den måde, vi opfatter os selv og verden på nu,”

Vi får et boost her ved havets vitale kraft – garnet kommer i vores hænder igen, kommer i spil og får nyt liv. Hverken vi eller vores garn skal gemmes væk” citat, Karen Ekmann. Karen vil guide os igennem farvelære til anvendelse af rester, anderledes opslagsteknikker, alternative metoder til hæftning og meget mere.

Glæd dig til at møde Karen Ekmann med hendes sprudlende fortællende væsen og talrige ideer med upcycling og re-design af fx trætte og hullede trøjer.

Indkvartering i lejligheder

Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét.

Medvirkende

Jens Pedersen, turguide og frivillig i Nationalpark Thy
Karen Ekmann, underviser
Lotte Littau Kjærgaard, indehaver af strikkefestivalen, Wool Days Thy - og Kiosk WDT
West Road, lokalt band

Kursusvært
Lene Smed
Kursusvært
Karen Bovbjerg Mortensen

Arrangør

Agger Seniorhøjskole - Tlf. 22 83 77 70

Program

Mandag d. 18. januar

 

Off

Karen Ekmann, er opvokset i Thy, hvor hun nu nyder sin pensionisttilværelse. 
Karen har lavet håndarbejde altid, startede med hækling og strikning allerede som barn og har arbejdet med det siden. Karen er uddannet lærer og har undervist på fri-, aften-, folke- og højskoler især i håndarbejde. 
Hendes nyeste tiltag vedr. strik, er upcycling og re-design af ældre, trætte trøjer med huller og pletter, og som bliver frisket op med fx broderi på flere måder, nye kanter og/eller kraver. 
”Jeg er ægte thybo, taler thybomål og er meget farveglad”. 
 

 

Vi går ud i naturen på Agger Tange.
Vi kigger ud over fuglereservatet, klitterne og havet. 
Du får undervejs på turen et indblik i Aggers historie – og fiskerbyen i dag.

Agger-Tange

Tirsdag d. 19. januar

 

Off

Lodbjerg fyr et af de mest besøgte steder i Nationalpark Thy, omgivet af enestående natur. Jens dykker ned i fyrets liv og tider og afslører de hemmeligheder, det bærer fra sin plads ved kysten.

 

Vi besøger Berith Fyhring i Design Agger, hvor der er mulighed for at indkøbe garn til strikkeprojekter. Berith fortæller og viser rundt i sin butik og cafe. 

 

Garnrester
Vi dykker ned i sorteringsmuligheder hvad angår kvaliteter, tykkelser og farver. Samt forskellige anvendelsesmetoder. Hvordan man teknisk organiserer, dvs. :
- i flæng eller styret, 
- opvinding
- fletning
- oplagt i rækkefølge
- knuder
- spytsplejsning
- videnskabelig tilgang/leg
- følgetråd 
- strikkefasthed

 

Inspiration til farve leg
Frit og crazy -  eller styret. Inspiration til farvevalg, hvor du må gerne medbringe et yndlingsbillede med farver, du finder spændende. Motivet er underordnet.
Vi kommer ind på farvecirkel og
favoritter.

Onsdag d. 20. januar

 

Off

Der er lagt op til endnu en herlig dag sammen med Karen Ekmann.
Vi lader os inspirere af garnets mange muligheder. Nye teknikker – og ikke mindst de ”kampe” vi støder på undervejs i vores strikkeprojekter.
Hvis man ikke er tilfreds…
Hvad er gået galt…
Kan man redde det og hvordan…
Forkert garn…
For løst/stramt…
For langt/kort… 
For vid/smalt…

Mulighederne er mange😊

 

Vi går ud i naturen og strækker os med blide øvelser. 
Efter stillesiddende tid i workshops indendørs er det dejligt at nyde hav-luften en stund.

 

Om aftenen går vi på jagt efter stjernerne på den store himmel over Agger.
Vi tager uv lygter med og jagter også havets guld på stranden - RAVSAFARI.

Torsdag d. 21. januar

 

Off

Hvad nu hvis…
Vi ser på muligheder med UPS’er. 
Genbrug, tasker, tehætter, vanter
re-design, med skind og stof,
overfarvning, plantefarvning, 
filtning fx i vaskemaskine.
Broderi som afledning eller dække over huller og pletter, maskesting, millefleurs-og kædesting, kontursting, frie sting, maskesting eller stopning af huller.
Vi runder eftermiddagen af sammen med Karen Ekmann – fyldt af ny inspiration!


West Road er navnet på et lokal band fra Helligsø i Thy, der består af Lene og Torben. De underholder torsdag aften med autentisk musik, fortolkninger og fortællinger – blandet med fællessang og med momenter af intimkoncert, hvor man mærker intensiteten, glæden og nærheden, som musikken skaber.

Fredag d. 22. januar

 

Off

Hvordan strikker man en strikkefestival sammen…? Hør Lottes fortælling fra medstifter af Creativ Company, Holstebro – 
til strikkerfestival i Hurup Thy.
Lotte Littau Kjærgaard har overtaget konceptet fra den tidligere Fanø Strikkefestival og flyttede fra september 2024 den årlige begivenhed til Thy, hvor hun viderefører strikkefestivalen under navnet Wool Days Thy. Hun vil stræbe efter at skabe et nyt lokalt fyrtårn og en succesfuld begivenhed for hele egnen, hvor lokal forankring og engagement går hånd i hånd med kreativitet, højt humør, fællesskab og de mange bundlinjer.


Lotte tror på at håndarbejde – og især det at strikke og hækle er så vigtig en del af vores kultur og kulturarv, at det skal fastholdes og bevares. Derfor vil hun skabe Danmarks bedste og mest naturskønne strikkefestival af så høj kvalitet, at strikke- og garnentusiaster fra både ind- og udland vil vende tilbage år efter år.

*Ret til ændringer i programmet forbeholdes