Vandreture i Thy (Daglige gåture på 5-6 km.)

26. - 30. april 2027

Pris kr. 5.995,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-

  • Inklusiv fuld forplejning.
  • Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.

Thy har SÅ meget skøn natur at byde på! På dette kursus får du naturoplevelser i særklasse, passionerede fortællere og udflugtsture til særlige steder i Thy. Vi skal på vandreture i den smukke og helt unikke Thy’ske natur, lytte til røverhistorier fra de lokale, synge fællessang og meget andet. Vi kombinerer vandreture med kulturelle oplevelser i Thy. Vi bevæger os både omkring Oldtidshøjene i syd og Nationalpark Thy i nord. 

Alt imens du bor i første klitrække til Vesterhavet i turistbyen Agger i egen ferielejlighed.
5 dages højskoleophold fyldt med indsigt, fællesskab, oplevelser, foredrag og sang.
Vi glæder os til at se dig!

Indkvartering i lejligheder
Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse.

Medvirkende

Kursusvært
Lene Smed

Arrangør

Agger Seniorhøjskole

Program

Mandag d. 26. April

 

On

Mandag eftermiddag byder på en guidet historisk tur i og omkring Agger by, lokal guide, fortæller den spændende historie om aggerboernes levevilkår og om Agger bys udvikling. 
Turen er cirka 5-6 km.

On

Agger Bio åbnede dørene i september 2024. Her drives en lille lokal biograf med 40 sæder og 5 forestillinger hver dag.
Vi hører historien om, hvordan det er at drive en biograf i en lille by med blot 350.

Tirsdag d. 27. April

 

On

Øst for Kystvejen ved Nørre Vorupør ligger en ganske særlig kirkegård, hvor de tilgroede grave fortæller historier om en helt anden tid. Ulykker på havet, Indre Mission, drukkenskab, familietragedier og rejser til den nye verden. En stemningsfyldt livslomme, hvor gravstenene bærer stærke vidnesbyrd om det barske liv ved havet. En special og anderledes kirkegårdvandring

Onsdag d. 28. April

 

Off

Gitte Jensen er aggerbo, nysgerrig på lokalhistorien og utrolig vidende om Aggers historie igennem tiden. Hun fortæller blandt andet om byerne der forsvandt i havet og det barske liv ved kysten.

On

Agger Tange ligger på mange fugles træk rute langs den jyske vestkyst, og tangens åbne landskab er et eldorado for mange fugle. Her raster titusinder af svømme- og vadefugle om foråret og efteråret på deres vej til ynglepladser, hvorfor store områder er lukket for færdsel i yngleperioden fra 1. april til 15. juli. Svanholmhus rummer en permanent fotoudstilling om områdets helt særlige fugleliv og til Nationalpark Thy. 
Foto: Nationalpark Thy

On

Den lange mole:
Mellem 1900 -1908 byggede man 29 høfder nord og syd for Agger for at sikre kysten. Den lange mole er den længste og kraftigste og går 800 m ud i havet

Torsdag d. 29. April

 

Off

Fredag d. 30. April

 

On

Engang var fyret livsnødvendigt for Vesterhavets søfolk. I dag er Lodbjerg fyr et af de mest besøgte steder i Nationalpark Thy, den sydligste trædesten, omgivet af enestående natur. I den gamle fyrmesterbolig ved Lodbjerg Fyr er der nu indrettet en hyggelig café, Jens dykker ned i fyrets liv og tider og afslører de hemmeligheder, det bærer fra sin plads ved kysten.

Off

Lodbjerg Fyr findes i Nationalpark Thy midt ude i et stort hede- og plantageområde. Fyret drives af frivillige og gæstes hvert år af ca. 70.000 turister.

Off

*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.