Særlige strejf af Thy

Luk for Tilmelding
Off

23.-27. februar 2026

Pris kr. 5.995,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-

 

- Inklusiv fuld forplejning.
- Indkvartering i ferielejligheder 100 meter fra havet.
- Maks 38 deltagere pr. hold
 

Glæd dig til at opleve nogle af de helt særlige strejf af Thy i Thy - et højskoleophold hvor du bliver forkælet gennem spændende naturoplevelser, inspirerende fortællinger og uforglemmelige oplevelser. I løbet af ugen nyder vi film i vores egen biograf, Agger Bio, tager ud på små vandreture og besøger lokale ildsjæle og iværksættere. Du skal blot lade dig inspirere af et veltilrettelagt program og tage dig en velfortjent pause fra hverdagen. Vi besøger bl.a. Thy Whisky på Gyrup, hvor vi skal høre om deres whisky-eventyr og i Sydthy Kurbad i Hurup, vil du blive budt indenfor i et af landets smukkeste kurbade, hvor der er tid til afslapning, nærvær og lindrende bade, både indendørs og udendørs - kort og godt - velvære på absolut højeste selvforkælelsesplan.

Indkvartering i lejligheder
Ugen igennem vil du komme til at bo i en ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse.

1
2
3

Medvirkende

Jens Pedersen, Formidler og frivillig i Nationalpark Thy
Sydthy Kurbad i Hurup
Michael Andersen, ejer Agger Darling
Karen Louise Erichsen, Bestyrelsesformand i Nationalpark Thy og ejer af Skibsted Yoga
Thorkild Møller, Turguide
Nicolas Min Jørgensen, indehaver af Michelin Restaurant TRI i Agger

Kursusvært
Lene Smed

Arrangør

Agger Seniorhøjskole

Program

MANDAG D. 23. FEBRUAR

12-13 Ankomst og indkvartering
13.15 Frokost
14.00 Velkomst og præsentation
14.30 Vandring i og omkring Agger ved Jens Pedersen.
18.00 Aftensmad
19.30 Fortælling i Agger Bio om Nationalpark Thy v. bestyrelsesformand, Karen Louise Erichsen

Off

Mandag eftermiddag byder på en guidet historisk tur i og omkring Agger by med Jens Pedersen, lokal aggerbo og guide.
Han leder os på kryds og tværs af Agger, imens han deler ud af sin viden om fiskerbyen – både før og nu.
Agger vandringen er på 4 km.

TIRSDAG D. 24. FEBRUAR

08.00 Morgenmad
08.45 Morgensang og gennemgang af dagens program
09.30 Afgang til Sydthy Kurbad i Hurup
13.00 Afgang til Agger
13.15 Frokost
15.00 NADA eftermiddag v. kursusvært Lene Smed
17.30 Besøg på spillested og restaurant, Agger Darling
18.00 Aftensmad På Agger Darling
19.30 På Stjernekig ved havet i Agger med turguide Thorkild Møller

Off

Sydthy kurbad
I Hurup ligger et moderne kurbad med inde- og udearealer, hvor du kan prøve forskellige saunaer med himalayasalt, finske saunaer og en sved-tipi.
Derudover er der dampbad, oplevelsesbruser, koldtvandsrum,infrarøde kabiner og et stort massagebassin.
Udenfor i kurbadshaven kan du ligeledes forkæle dig med spa og vildmarksbade, samt en saltlagune.
Glæd dig til dette afstessende besøg i de smukke og afslappende omgivelser.

Off

Vejen til velvære, indre ro og øget styrke
NADA er de seneste år blevet en utrolig populær behandlingsform med øreakupunktur. Det er en behandlingsform, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner, både psykisk og fysisk.
NADA tilfører ikke noget nyt til kroppen, men styrker kroppens egne ressourcer og healing.
NADA hjælper kroppen til at reetablere sig selv og skabe balance. Derfor vil stort set alle kunne få gavn af NADA.
NADA er enkel og meget fleksibel, da klienten skal ikke klæde sig af, eller fortælle om sig selv, da metoden er non-verbal.

Off

Agger Darling
Restaurant og koncertsted ejes af Mikael Andersen. Mikael er landkrabbe fra Hurup (10 km væk) og flyttede for få år siden tilbage til Thy og til Agger.
Han har været en af igangsætterne til Aggers rivende udvikling de seneste år.

Off

På Stjernekig ved havet i Agger.
Vi får besøg af turguide og oplevelsesoperatør, Thorkild Møller.
Han vil guide os rundt på vinter-himlen og fortælle om stjernerne.
Sammen tager vi ud under stjernebillederne i Agger og oplever storheden over os.

ONSDAG D. 25. FEBRUAR

08.00 Morgenmad
08.45 Morgensang og gennemgang af dagens program
09.30 Busafgang til Turdag: Vi oplever vestkysten, de små kystbyer og den storslåede natur undervejs med flere stop på turen.
    - Stenbjerg Landingsplads
    - Nationalparkcenteret i Vorupør
    - Besøg på Gyrup v. Thy Whisky
18.00 Aftensmad
19.30 Besøg og fortælling Nicolas Min, ejer af michelin-restaurant TRI i Agger

Off

Stenbjerg Landingsplads
Foto: Christina Pedersen

Off

Thy Whisky
Et af verdens eneste single estate whiskydestillerier. 100% økologisk og familieejet. Skabt ud fra en drøm om at lave verdens bedste whisky fra markerne omkring os.Thy Whisky er dansk økologisk whisky, lavet på slægtsgården Gyrup i Thy. Vi bruger udelukkende korn fra vores marker til at skabe vores whisky og spiritus - maltet, mæsket og destilleret på gården.”

Off

Nicolas Min Jørgensen fortæller om Restaurant Tri,
der fik en Michelinstjerne i 2023.
 ”Med Vesterhavet, Limfjorden og markerne
 som vores naboer, har vi på TRI helt unikke muligheder
 for at følge og præsentere
sæsonen på tallerkenen året rundt.”

TORSDAG D. 26. FEBRUAR

07.00 Mulighed for en skefuld morgenmad
07.30 Vi går solen i møde – gåtur til Krik på 4 km
08.30 Mulighed for morgendyp og sauna
10.30 Brunch
12.30 Busafgang til Skibstedgård
13.00 En dag med selvforkælelse i helt særlige omgivelser og stemninger på Skibstedgård.
Vandring – Fortælling - Meditation og yoga
16.00 Busafgang til Agger
18.00 Afskedsmiddag
19.30 Musikalsk aftenarrangement med West Road

Off

Mini-retræte på Skibstedgaard – oplev Sydthys storslåede istidslandskab, den gamle herregård Skibstedgård og slut dagen af med et afslappende gongbad.
Blid yoga og gongbad i Bakkehuset, der er Skibstedgaards yogahus, hvor vi tænder op i brændeovnen og runder dagen af. Oplev en dyb afspænding med forskellige klanginstrumenter.

Off

West Road er navnet på et lokal band fra Helligsø i Thy, der består af Lene og Torben. De underholder torsdag aften med autentisk musik, fortolkninger og fortællinger – blandet med fællessang og med momenter af intimkoncert, hvor man mærker intensiteten, glæden og nærheden, som musikken skaber.

FREDAG D. 27. FEBRUAR

08.00 Morgenmad
08.45 Morgensang og gennemgang af dagens program
09.15 Nøgleaflevering
09.30 Formiddagsfilm i Agger Bio eller ud i naturen? Du bestemmer selv.
12.00 Frokost og tak for denne gang.

Off

Agger Seniorhøjskole ligger et stenkast fra Vesterhavet og fuglereservatet Agger Tange.

Off

*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.