Kursus nr. 5
Standardpris: 4.995,-
Tillæg enkeltværelse: 800,-
Vær med til at udforske og nyde Aggers fascinerende fugleliv i en uge i september! Du kan se frem til en berigende uge med fokus på det rige fugleliv i og omkring Agger. Omkring Agger Tange, hvor kurset afholdes, trives et mangfoldigt natur- og fugleliv. Her kan man opleve en stor koloni af hættemåger samt mindre bestande af stormmåger og havterner. Blandt de andre fuglearter, der kan observeres, tæller gråand, krikand, pibeand og om efteråret især taffeland og hvinand. Endvidere er området et vigtigt raste- og fourageringssted for flokke af blishøns, knopsvaner, sangsvaner og pibesvaner.
Gennem inspirerende foredrag og oplæg samt smukke ture ud i naturen skal vi opleve en verden af fjerklædte skabninger. Udover den faglige indsigt vil der være rig mulighed for hyggeligt samvær, sang og ikke mindst god forplejning. Vores kursus er en unik mulighed for at fordybe sig i naturens vidunderlige verden og dele oplevelser med ligesindede.
Indkvartering i lejligheder
Ugen igennem vil du komme til at bo i en skøn ferielejlighed på Agger Tange Feriecenter. Lejligheden ligger kun et stenkast fra havet, og her vil du kunne trække dig tilbage og være dig selv, hvis der er behov for det. Alle lejligheder er indrettet med et soveværelse med dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, et badeværelse og køkken/stue i ét, hvorfra der er udgang til en lille møbleret terrasse.
UdflugterAgger vandring
Ekskursion til Agger Tange og Svanholmhus
Ekskursion til Vejlerne
Vandring på digerne omkring Agger
MedvirkendeJens Pedersen, turguide og frivillig i Nationalpark Thy
Carsten Krogh Pedersen, Ornitologisk forening
Elly Hansen, Birthe Aarup, Hans Henrik Larsen
VærterKaren Bovbjerg Mortensen
Lene Smed
12.00 – 13.00 | Ankomst og indkvartering |
13.00 | Frokost |
14.30 | Præsentation af kurset |
15.30 | Vandring i og omkring Agger ved Jens Pedersen |
18.00 | Aftensmad |
19.30 | Foredrag og visning af fuglebilleder ved lokal naturfotograf |
Mandag eftermiddag byder på en guidet historisk tur i og omkring Agger by, hvor Jens Pedersen, lokal aggerbo og guide, fortæller den spændende historie om aggerboernes levevilkår og om Agger bys udvikling. Vi kommer forbi gamle, autentiske huse, heriblandt Fiskerhuset, der i dag er et museum og De Sorte Huse, som er en samling af karakteristiske sorte træhuse, hvis historie er knyttet til kystsikringen. Undervejs nydes den forskelligartede natur med et rigt fugleliv hvor end man går. Turen er på 6 km.
7.00 | Mulighed for morgenmotion |
8.00 | Morgenmad |
10.00 | Ekskursion til Agger Tange og Svanholmhus ved Carsten K Pedersen |
12.30 | Frokost |
14.00 | Kaffe |
15.00 | ”Ord og Toner i Fugleperspektiv” ved E. Hansen, B. Aarup, HH Larsen |
18.00 | Aftensmad |
20.00 | Aftenhygge |
Svanholmhus rummer en permanent fotoudstilling om områdets helt særlige fugleliv. Agger Tange ligger på mange fugles trækrute langs den jyske vestkyst, og tangens åbne landskab er et eldorado for mange fugle. Her raster titusinder af svømme- og vadefugle om foråret og efteråret på deres vej til ynglepladser og vinterkvarterer. Også mange strandfugle yngler på tangen, hvorfor store områder er lukket for færdsel i yngleperioden fra 1. april til 15. juli.
Foto: Nationalpark Thy
7.00 | Mulighed for morgenmotion |
8.00 | Morgenmad |
10.00 | Ekskursion til Agger Tange og Svanholmhus ved Carsten K Pedersen |
12.30 | Frokost |
14.00 | Kaffe |
15.00 | ”Ord og Toner i Fugleperspektiv” ved E. Hansen, B. Aarup, HH Larsen |
18.00 | Aftensmad |
20.00 | Aftenhygge |
”Elly Hansen, Birte Aarup og jeg(Hans Henrik Larsen) har siden 2008 turneret med et foredrag, der hedder "Ord og toner i fugleperspektiv". Elly Hansen er også bidt af en gal fugl og en ivrig fotograf. Birte Aarup er interesseret i sange og digte. Fuglene har inspireret digtere gennem alle tider. Publikum inviteres til at synge med på sangene, ligesom fuglenes egen sang præsenteres. Det hele krydres med lidt fuglefakta samt en masse fuglebilleder og toner i fugleperspektiv.”
7.00 | Mulighed for morgenmotion |
8.00 | Morgenmad |
9.30 | Vandretur til Agger Havn og fjorden |
12.00 | Middag |
14.00 | Kaffe |
16.00 | Fugletur til Vejlerne ved Carsten Krogh Pedersen |
21.00 | Busafgang mod Agger |
Vejlerne i september vrimler med liv. Det er ænder på træk, som raster i Vejlerne. Vadefugle i tusindtal og naturligvis Rastende Traner. Herudover er der et væld af andre arter og den lille smukke Skægmejse lader sig ofte se ved Broerne i Han Vejle.
Du kan se frem til en hyggelig og rolig tur, hvor vi tager os god tid. Både på de spændende broer i Han men også på gåturen ud til det store fugletårn ved Krap, hvorfra der ofte er godt udsyn til overnattende traner og gæs.
Alt efter vejret kan gummistøvler være en god idé og naturligvis gerne kikkert og telescoop.” Carsten Krogh Pedersen
7.00 | Mulighed for morgenmotion |
8.00 | Morgenmad |
9.30 | Vandretur til Agger Havn og fjorden |
12.00 | Middag |
14.00 | Kaffe |
16.00 | Fugletur til Vejlerne ved Carsten Krogh Pedersen |
21.00 | Busafgang mod Agger |
7.00 | Let morgenmad |
7.30 | Fugleeksursion ved Hans Henrik Larsen |
13.00 | Frokost |
14.00 | Besøg hos lokal Awerbo |
18.30 | Afskedmiddag |
20.00 | Aftenarrangement |
Hans Henrik Larsen fortæller om fugle og fuglekvidder.
Vi vil nyde fuglelivet og fugletrækkene der om morgenen kommer ind over os fra tangen.
7.00 | Mulighed for svømmetur i poolen eller havet |
8.00 | Morgenmad |
10.00 | Vandretur langs havet og fuglereservatet |
12.00 | Frokost |
14.00 | Afrejse og tak for denne gang |
Agger Tange Vandring
Kursets sidste dag byder på en smuk og betagende vandring ud af Agger Tange, hvor vi vandrer langs havet den ene vej og med en formidabel udsigt ud over Krik Vig den anden vej. Agger Tange, der er 10 km lang i alt, er den sydligste spids af Nationalpark Thy og indgangen til Nationalparken. Landskabet på tangen adskiller sig fra naturtyperne i resten af Nationalparken med laguner og strandenge. Agger Tange er også kendt for de mange sjældne fugle, der yngler og raster her. Turen er på ca 5 km.
*Ret til ændringer i programmet forbeholdes.